Symptomer på OCD

Mange danskere går rundt og lider af OCD uden at vide det. Det kan være til stor gene for personen selv, men også pårørende til patienten kan opleve besvær ved samvær. Derfor kan mange have godt af at tage en OCD test for at afdække behovet for at opsøge læge.

Ligeledes vil en stor gruppe danskere kunne kende nogle af OCD symptomerne hos sig selv uden dog at være syge. Mange danskere har nemlig nogle OCD lignende træk. Mange er måske i en sjov vending blevet spurgt, om de har OCD. Ikke desto mindre er OCD en alvorlig sygdom, men bliver først en egentlig sygdom, når tvangstankerne og/eller tvangshandlingerne får en negativ og dominerende indflydelse på ens liv.

OCD symptomer har inddeles i to typer: tvangstanker og tvangshandlinger. Ofte oplever man begge typer af symptomer, selvom nogle patienter godt kan nøjes med at opleve den ene type.

OCD tvangstanker

Tvangstanker er meget udbredt blandt OCD ramte og defineres som en række ufrivillige tanker. Tankerne kan have forskellige karakter og indhold. Men fælles er, at tvangstankerne bliver en sygelig besættelse og derfor udmønter sig i tvangshandlinger.

Foto: v1ctor Casale

Mange oplever angst for deres tvangstanker, fordi de ikke kan styre dem

Tvangstanker tillægges en form for magisk kraft, hvor indeholdet pludselig kommer til at tegne virkeligheden hos den syge. Ofte er tankerne ubehagelige og i modstrid med egne følelser. Patienten er klar over tankernes abnorme indhold, hvilket blot gør tankerne endnu mere frusterende.

Tankerne giver følelsen af kaos, fordi man tror, at tankerne skaber virkeligheden. Mange bliver derfor bange for deres tvangstanker og får angstsymptomer, hvilket gør deres OCD symptomer værre.

Tvangstanker

  • Jeg er bliver syg på grund af…
  • Alting skal være i orden
  • Min seksualitet er afvigende (eksempelvis pædofil)
  • Bestemte mønstre er heldige/uheldige
  • En jeg holder af, kommer til skade, hvis jeg ikke gør sådan og sådan
  • Det her kunne være giftigt
  • Der er noget galt med mig
  • Jeg har de forkerte følelser overfor min kæreste/mine børn
  • Situationer, hvor man gør noget forkert

OCD tvangshandlinger

Foto: Vjeran Pavic

Går man i bad flere gange om dagen, kan det være udtryk for en tvangshandling

Tvangshandlinger er resultatet af tvangstankerne og beskrives som som åbenlyse gentagelser af samme ritual. Det kan være hyppig håndvask eller remser, som man skal sige for sig selv. Antallet af ritualernes gentagelser bestemmes af patientens mavefornemmelse. Sker der fejl under udførelsen af et ritual, skal man begynde forfra, hvilket kan give endnu flere gentagelser. Det gør det derfor svært at fungere normalt i skolen, på arbejdet eller sammen med andre mennesker, fordi ritualerne er tids- og opmærksomhedskræverende.

Meningen med tvangshandlingerne er at neutralisere tvangstankerne. Nogle skal eksempelvis gå rundt om deres seng ti gange før de lægger sig, ellers er de bange for at et nært familiemedlem dør. Den OCD ramte erkender selv tankerne og handlinger som meningsløse, men føler sig tvunget til at udføre dem alligevel.

Forsøger man at stoppe med tvangshandlingerne vil man opleve angst og uro. Derfor er det svært at komme tvangshandlingerne til livs, fordi mange bliver fysisk dårlige, når de forsøger at modarbejde dem. Ikke desto mindre er behandlingen af tvangshandlinger et forløb med adfærdsterapi, hvor man sammen med en psykiater finder redskaber til at modarbejde tvangshandlingerne.

Tvangshandlinger

  • Tjekke om døren er låst
  • Tjekke om komfuret er slukket
  • Tørre bordet af selvom der ikke spildt
  • Tælle ting og kun acceptere bestemte antal
  • Vaske hænder flere gange
  • Gå i bad flere gange
  • Sige remser inde i hovedet eksempelvis før sengetid eller spisning
  • Gentage ritualer
  • Ordne ting i mønstre
  • Bestemte ritualer, som for andre virker underlige
  • Gøre ting i bestemte rækkefølger
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.2/5 (11 votes cast)
Symptomer på OCD, 4.2 out of 5 based on 11 ratings